Vil jeres fodboldklub være i centrum til en hjemmekamp i CM Arena?
Som en del af at være dagens partnerklub til en hjemmekamp, får klubbens medlemmer fribilletter til den pågældende kamp. Det er forskelligt, hvor mange de forskellige klubber skal bruge, hvorfor antal vil blive besluttet i dialog med jeres klub.
Udover entre til selve kampen, vil klubben få mulighed for at få en oplevelse ud over det sædvanlige. Der er mulighed for at blive bolddreng/-pige eller løbe med spillerne på banen. Har man derudover specielle ønsker til oplevelsen, er vi meget åbne for idéer og vil forsøge at føre ønsket ud i livet indenfor mulighedernes grænser.
Vi kan ikke love, at der er frit valg blandt alle vores kampe, men er der specifikke ønsker om kampe, vil vi forsøge at efterleve dette efter mulighedernes grænser.
Endelig vil partnerklubben i pausen af opgøret blive hyldet på stadion som tak for at være en del af hele Lolland-Falsters klub, Nykøbing FC.
Vi sætter stor pris på det store frivillige arbejde, der dag ud og dag ind lægges i vores partnerklubber, hvorfor vi ønsker at give partnerklubberne en oplevelse ud over det sædvanlige.
